Stresshåndtering på arbejdspladsen
Det glæder mig, når jeg har samtaler med mine kunder, at høre, at der er stor forståelse fra ledere og kollegaer, når en medarbejder føler sig stresset. Samtidig mærker jeg ofte, at frustration og magtesløshed melder sig hos de selv samme kunder. De fortæller, at de savner at mærke villighed til forandring. Vilje til ikke kun at tale om udfordringerne, men rent faktisk at gøre noget ved dem.
Når en medarbejder oplever at være presset, og kroppen reagerer med stresssymptomer, er det virkeligt skønt, at mennesker omkring én er lydhøre og bakker op. Sagen er bare, at det ikke hjælper stort kun at blive mødt med ét: ”Pas nu på dig selv”.
Når flere medarbejdere i et team, en afdeling, på en arbejdsplads på skift er i en stresstilstand, der er tippet fra ”akut” til ”permanent” med larmende fysisk, psykiske, kognitive og adfærdsmæssige reaktioner til følge, så er der som regel behov for forskellige tilgange og tiltag.
Min erfaring fra praksis er, at et mix af både forståelse og handling er vejen frem. Alt for ofte har jeg set eksemplar på, at enten empati eller konkret handling /forandring er en mangelvare.
Forestil dig hvad der sker, når en medarbejder, der har været ”ude af loopet”, sygemeldt med stress, vender tilbage til arbejdspladsen og konstaterer, at situationen in house er præcis som før – alt for korte deadlines, urimeligt work-load, uløste konflikter, manglende strategi og retning, … you name it! Og det nærmest ligger i kortene, at nu må medarbejderen være ”stærk” nok til at klare mosten.
Nemlig! Medarbejderen får følelsen af, at det er vedkommendes ”egen skyld”, at bægeret tippede over. Og at det kun er medarbejderen, der har skullet lære noget.
Alle kan lære noget
Det er klart, at medarbejderen kan lære noget af sit stress-forløb fx skabe struktur, prioritere, sænke sine ambitioner, blive bevidst om sine værdier, sige fra, give slip på sine bekymringer o.lign. Men det fritager ikke arbejdspladsen for at være nysgerrig på dét, medarbejderne oplever, og bruge deres input og ønsker til at skabe værdifulde forandringer. Særligt ikke hvis arbejdspladsen gerne vil undgå flere stresssygemeldinger eller høj personaleomsætning.
Som stress- og trivselskonsulent har jeg i årenes løb hørt om forskellige måder, stressede medarbejdere oplever at blive mødt på, når de toner rent flag om det pres, de mærker. Og hvordan de godt kunne tænke sig at blive mødt.
Stresshåndtering er ikke kun at lytte!
Ord som ”nærvær” og ”nysgerrighed” går igen. Sammen med ”empati” og ”handlekraft”. De fleste ønsker altså, at deres nærmeste leder er til stede og nysgerrig på dét, medarbejderen oplever. Fremfor at antage og konkludere. Og de fleste har en klar forventning om, at lederen ikke kun lytter til, at der er udfordringer / problemstillinger, men også stiller i udsigt, at der tages action for at finde holdbare løsninger, for medarbejderen / teamet. I alles interesse. Mere om lederens rolle her
For det har jo en omkostning for alle, menneskeligt såvel som økonomisk, når stressreaktionen ikke længere er ”akut”, men er blevet helt ”normal”.
Ikke sjældent lægger jeg øre til, at medarbejdere savner ”den rette” action. Det kan føles som at slå panden mod en mur, når en medarbejder, der ærligt har serveret problematikken ”på et sølvfad”, må konstatere, at ingen løser den. Ved f.eks. at ansætte flere, sætte realistiske mål, skrue ned for opgavemængden, lave klare prioriteringer, afstemme forventninger eller dét der nu en gang skal til, for at få krav og ressourcer til at balancere.
Hvor efterlader det medarbejderen? Skal han/hun:
- Klemme ballerne sammen og forsat forsøge at leve op til (urimelige) krav?
- Stå ved sig selv og lade opgaver falde mellem to stole, når ressourcerne for længst er brugt?
- Sygemelde sig?
- Sige op?
Hvor efterlader det teamet, når udfordringerne forbliver uløste?
- I forsat pres
- I risiko-zonen for at endnu en kollega må hive stikket for en stund
Gå efter løsningerne
Jeg håber, at der på din arbejdsplads er fokus på stresshåndtering og en bevidsthed om / forståelse for, at de problemstillinger, der måtte være, skal løses. Buldrer performance kulturen derud af uden lydhørhed og løsningsfokus, når en presset medarbejder ærligt udtrykker, hvordan situationen er i teamet / afdelingen, er der risiko for flere sygemeldinger og opsigelser.
Så vigtigst af alt – lyt og tag action.
Med andre ord – stresshåndtering er også at finde løsninger og handle på dem.