Mennesker, der har symptomer på stress i en længere periode, har brug for en ”stop knap”.
Vi kan forebygge og stoppe stress, når vi har lært at skabe et andet forhold til vores tanker. Det handler ikke om, at vi skal ændre vores negative tanker til positive tanker. Det handler snarere om at kunne lade sine tanker være i fred.
Herudover handler det om at finde løsninger på det problemstillinger, der fylder i hverdagen. Problemer ændrer sig ikke ved, at vi forholder os til dem inde i hovedet. Vores situation kan derimod ændre sig ved, at vi træffer valg og sætter handling på.
Hvad er stress?
Spoler vi tilbage til oprindelsen, så kan man sige, at stress er en slags medfødt forandringsparathed, der sikrer, at vi kan handle og yde en ekstra indsats, når der er fare på færde. Kroppen aktiverer ganske enkelt de systemer, vi har brug for, for at kunne ”bekæmpe” belastningen eller ”komme væk” fra den. Det er en helt naturlig reaktion, og den er ret hensigtsmæssig, når den er kortvarig.
Akut og længerevarende stress
Stress er ikke en sygdom, men en tilstand, som vi kan være i, i kortere eller længere tid. Kortvarige stressreaktioner er naturlige og ikke skadelige for helbredet. De er forbundet med forskellige fysiske, psykiske/kognitive og adfærdsmæssige symptomer.
Ved længerevarende stress bliver symptomerne mere ”vedholdende” og problematiske, da de som oftest har negativ indvirkning på vores søvn, fordøjelse og immunforsvar. Langvarig stress kan i nogle tilfælde føre til sygdom, men inden det kommer så vidt, sender kroppen en masse signaler. Det er først, når vi overhører vi signalerne, at der er risiko for alvorlig sygdom, stress-kollaps, udbrændthed og/eller depression.
Hvad sker der med kroppen?
Stressreaktionen involverer det sympatiske nervesystem. Der bliver udskilt en mængde hormoner – både adrenalin, noradrenalin og kortisol. Når noradrenalin og adrenalin frigives, stiger pulsen og blodtrykket. Der kommer mere sukker og fedt ud i blodet, musklerne får mere energi og bliver spændte, og blodgennemstrømningen sænkes i fordøjelsessystemet. Hjernen sender også besked til kroppen om at producere mere kortisol, der stimulerer immunforsvaret i den akutte situation. Hjernen frigiver derudover endorfiner, der lindrer smerter. Det er ret en hensigtsmæssig reaktion, når der er fare på færde.
Efter en periode, hvor det sympatiske nervesystem har været aktiveret af adrenalin og større mængder kortisol, mærkes typisk en følelse af træthed. Kroppen regulerer sig selv ved, at det parasympatiske nervesystem aktiveres. Kroppen falder herefter tilbage til en ”normal tilstand” med rolig hjerterytme, puls og åndedræt.
Sagt med andre ord – det er helt naturligt, at der er vekselvirkning mellem det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Kroppen er designet til at både at kunne mobilisere energi til at overvinde en faretruende situation – og til efterfølgende at kunne genskabe balance ved ro, hvile og restitution.
Hvor slemt kan det blive ….
Hvordan vi opfatter og håndterer det, der udspiller sig, har betydning for, hvor kraftig og hvor langvarig en stressreaktion bliver. Det er altså et samspil mellem det, der sker – og vores egen opfattelse af dét, der skaber en reaktion.
Tanken tæller …
Ifølge banebrydende forskning er den største kilde til stress i dag, overtænkning, bekymring og konstant fokusering på mulige trusler i hverdagen – i privat- eller arbejdslivet. Når vi bruger mange timer dagligt på at bekymre os, skabes en stresstilstand, som stjæler vores tid, fokus og energi.
Vores hjerne har ikke udviklet sig særligt meget siden urtiden. Dengang blev kroppens ”alarmberedskab” aktiveret, når der reelt var fare på færde. Hjernen sendte signal til kroppen om at gøre sig klar til enten ”kamp” eller ”flugt”.
I dag står vi sjældent i en situation, der handler om liv og død, men det betyder ikke, at kamp/flugt systemet er gået i glemmebogen. Hjernen kan simpelthen ikke kende forskel på virkelighed og de forestillinger, vi kan gøre os om alverdens hverdagsscenarier.
Bekymrer vi os i længere tid om ”hvad nu hvis scenarier”: Kommer jeg for sent, bliver jeg fyret, dumper jeg til eksamen, går jeg i sort under præsentationen, bliver jeg flyttet til et andet team osv., reagerer hjerne og krop på samme måde som i urtiden – altså med et tændt ”alarmberedskab” og tilhørende symptomer.
Fortsætter vi i timer, dage, ugevis med at bekymrer os, så tror hjernen, at der fortsat er ”fare på færde”. Og kroppen er i et evigt ”beredskab”. Dét koster på alle konti; energi, humør, velvære, trivsel.
Kører dine tanker i ét væk – og føler du dig stresset?
Stop bekymringer og stress. Du kan lære at:
- Skabe bevidsthed om de tanker, der trigger dig – læs mere her
- Reducere den tid, du bruger på at bekymre dig
- Tage kontrol over din opmærksomhed og flytte dit fokus udad
- Finde løsninger på de udfordringer, der aktiverer dine bekymringer
- Arbejde proaktivt og handlingsorienteret, når du står i en situation, der udfordrer dig