+45 6186 8611 hh@coachingzonen.com

I sidste uge berettede jeg, at en del unge mennesker lægger vejen forbi min praksis for at få en større bevidsthed og værktøjer til at håndtere deres tanker mere hensigtsmæssigt. Det vil sige…

Mange er egentligt ikke klar over, at deres tanker – eller rettere deres håndtering af de kritiske af dem – har så stor negativ indvirkning, fysisk og psykisk.

En del føler sig ”overmandet” af den situation, de befinder sig i. Men at der er en kobling mellem deres tanke-håndtering og deres fysiske og psykiske velbefindende er ukendt for de fleste.

Så kære mor og far til et ungt menneske, der har det svært lige nu, DU kan hjælpe dit barn! Ikke ved at komme med gode råd eller formaninger om at skulle ”tage sig sammen” eller komme ”op på hesten igen”. Hvis de kunne selv, så gjorde de det!

Men ved at identificere nogle af de signaler/symptomer, der kan være på, at dit barn grubler eller bekymrer sig for meget og for længe. Signalerne, du kan lægge mærke til, kan være af forskellig karakter – fysiske, psykiske, kognitive symptomer eller ændringer i adfærden.

Nogle af de unge, jeg har arbejdet med, havde en eller flere af nedenstående symptomer, da de startede i forløb:

Adfærdsmæssige:
• Trækker sig
• Fravær af nærvær
• Undgåelsesstrategier (går ikke i skole/til sport/til fest)
• Handlingslammelse
• Kan ikke træffe beslutninger
• Dulmer med stimulanser (junk mad/røg/alkohol)
• Selvbebrejdende

Fysiske:
• Smerter og spændinger (mave/hoved/ryg)
• Træthed
• Manglende energi og overskud

Psykiske/følelsesmæssige:
• Grådlabil
• Håbløshed
• Frygt
• Mistet tillid/tro på sig selv

Kognitive:
• Tankemylder
• Glemsomhed
• Koncentrationsbesvær
• Manglende/svært at holde fokus

Case: Jonas (navn anonymiseret) i midt 20’erne.
Havde brugt i omegnen af 3000 timer på at gruble over ”hvorfor-gjorde-jeg-det-spørgsmål” og bekymre sig over ”hvad-nu-hvis-scenarier” – uden at komme nogen videre vegne.

Resultatet af det var:
• Dårligt humør og negativitet udadtil
• Handlingslammelse
• Dårlige sundhedsvaner (søvn /kost/alkohol)
• Mistet tro på sig
• Frygt for egen udvikling og fremtid

Jonas’ mor spottede sin søn store ændringer i adfærd og humør. Opfordrede ham til at få hjælp.

Jeg hjalp Jonas til at forstå, at han er god nok og helt normal, men at hans strategier og håndtering af egne tanker trængte til en fin-justering.

Læring i processen:
• Jonas lærte på få samtaler at afkoble sin opmærksomhed fra de tanker, der bragte ham i en dårlig tilstand
• Han lærte at tage kontrol over sin egen opmærksomhed og flytte sit fokus, når de kritiske tanker kom
• Jonas profiterede godt af at begrænse den tid, han brugte på at gruble og bekymre sig
• Han fik en kæmpe ”aha”, da han blev i stand til at slippe det fra fortiden, han alligevel ikke kunne ændre på
• Han mærkede stor glæde ved at finde løsninger og tage ejerskab for det, som han reelt har indflydelse på i sit liv

Jonas’ største indsigt var, at han ikke har kontrol over alt. Ej heller om der ”popper” gode eller dårlige tanker op.
Men… at han kan navigere i verdenen ved at håndtere sine egne tanker om det, han oplever.

I dag er Jonas glad. Han har genvundet troen på sig selv. Han tør drømme om fremtiden og sætter sig mål. Han er kommet i gang med at træne igen og spiser sundere. Jonas er blevet mere social og har overskud til at tage initiativ. Han bruger dagligt de værktøjer, han har fået undervejs i processen.

Hvordan har dit barn det?
Kan du genkende dit eget barn i Jonas’ case? Og kan du nikke genkendende til et eller flere af symptomerne ovenfor? Du hjælper, som sagt, ikke dit barn ved at presse det til at tage sig sammen. Eller ved at lade det trække sig fra flokken.

Dit barn har brug for værktøjer. Værktøjer til at kunne håndtere tankerne om den situation, han/hun befinder sig i.

Har du værktøjerne? Har dit barn? Eller vil du hjælpe ham/hende med at få den værktøjskasse?

Til din inspiration, mere om en af metoderne, jeg benytter – læs her