Her til morgen stod jeg ved siden af en ung kvinde i 20’erne, på løbebåndet. Efter lidt tid kom en fyr forbi, og jeg overhørte deres samtale.
Kvinden skal til eksamen senere i dag. Hun var vågnet kl. 4 i morges, havde kvalme og ingen appetit. Fyren spurgte lidt ind til hende for at finde ud af hvad der fyldte for hende. Og så kom der en længere ”plade” med kritisk ”selv-snak”:
• Der er meget på spil
• Det er sidste eksamen, så nu skal jeg virkeligt bevise det, jeg kan
• Jeg ved ikke, om jeg kan finde ud af det
• Hvad nu hvis jeg dumper og ikke indfrier mine egne forventninger
I fitnesscentret havde hun været rundt i flere områder – på cykel, løftet vægte og nu gang på løbebånd. Lige lidt hjalp det hende. Hun havde stadig masser af bekymringer og kvalme.
Så fik fyren opmærksomhed på hendes mobiltelefon, der lå ved siden puls- og hastighedsmåleren, på løbebåndet. På skærmen var en video med noget af det faglige indhold, som hendes eksamen kommer til at handle om. Han sagde til den unge kvinde, at hun skulle slukke for det. ”Det er ikke nu, du tager læring ind. Du får det bare værre”…
Tjek! Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg klappede i mine hænder – indvendigt. For jeg kunne jo ikke så godt blande mig i en privat samtale.
I næste sekund var jeg ved at falde af løbebåndet… For fyren sagde herefter: ”Ja, der er jo ikke rigtigt noget at gøre ved, at du har det sådan dér. Der er bare nogen, der bliver hårdere ramt af eksamensangst end andre”.
S.T.O.P!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Unge mand, hvad skulle den til for? Hvordan kan kvinden med eksamensangst bruge det? Det er jo din overbevisning. Den bad hun faktisk ikke om. Tror du, at hun fik det bedre af, at du fortalte hende, at det kan hun ikke gøre noget ved?
NOT!
Nu var det en privat samtale. Jeg var i fitnesscentret som ”privatperson” – og var ikke blevet ”ringet op”. Jeg overvejede for og imod – skal/skal ikke sige noget. Valgt det sidst! Jeg sagde ikke noget – hverken til fyren eller kvinden.
Hvis jeg var blevet ”ringet op” eller hyret ind, som mentaltræner, i fitnesscentret – ja, så havde jeg naturligvis sagt:
• Det er naturligt, at der er noget på spil til eksamen.
• Det er helt almindeligt at have ”sommerfugle i maven” op til eksamen eller andre former for præstationer.
• Din tilstand – kvalme, uro, manglende appetit – hænger sammen med din tænkning og den betydning, du giver det at skulle til eksamen.
• Du behøver ikke at være ”lammet” af eksamensangst.
• Der er noget at gøre!
• Du kan arbejde med dine mentale strategier og dit fokus.
Hvis du vil, så kan du lære:
• At håndtere dine bekymringer og katastrofetanker om eksamen (eller andre præsentationer)
• At stoppe dine overfokusering på svære følelser og ubehagelige kropsreaktioner
• At viske tavlen ren – og slutte fred med gamle, ubehagelige eksamensoplevelser
• At tage kontrol over det, du selv kan påvirke, forud for og under eksamen
• At bevare roen fysisk, ved hjælp af forskellige, simple teknikker
• At genvinde tro på eget værd og kompetencer
Kære unge kvinde – allerførst pøj pøj til eksamen! Jeg håber, at du når at tøjle nerverne, inden du sætter dig ved ”det grønne bord”. Du skal vide én ting – hvis du gør det, du plejer, så får du sandsynligvis samme resultat. Ønsker du fremadrettet at have en anden – og rarere – tilstand, når du præsterer, performer, går til eksamen, så er det en god idé at lære at gøre noget andet.
Havde du allerede lært de ting, jeg foreslår, så ville du i dag have kunnet være tilstede i din træning. Du havde kunnet bruge træningen som en opladning til dagens eksamen.
Der er håb forude. Du kan gøre noget ved din eksamensangst!
Alt det bedste fra Henriette <3