De fleste kan sikkert nikke genkendende til glædesfølelsen, der kommer af at blive værdsat og anerkendt for at have ”leveret varen”; en opgave, et projekt, en velspillet kamp. Og til, at ydre anerkendelse bliver det brændstof, den drivkraft, der får én til at blive ved. Og ved. Og ved. Fordi selvtilliden/selvværdet bliver bygget på præstation og resultater. ”Når jeg gør det godt, og får andres anerkendelse, er jeg god nok. Jeg fortsætter”…
Og BUM! En dag, ud af det blå, forsvinder glæden og motivationen. Afhængigheden af bekræftelse udefra har sat sine spor. Den kommer med en pris.
Stress, pres, bekymring for ikke at slå til bliver pludseligt en belastende følgesvend, som enten kan føre til ”over-kontrol” af egne handlinger eller undgåelsesaktioner. Af frygt for fejltrin og fiasko.
På et tidspunkt må masken falde.
Når krop og sind sladrer.
Når det bliver tydeligt, at ydre anerkendelse ikke længere må være vigtigere end ens fysiske og mentale helbred – ens værdier – meningsfuldhed – glæde …
Ydre anerkendelse kan være farligt brændstof
Jeg ser både sportsmand og -kvinder, der siden barneårene har haft fokus på at skille sig ud, blive udtaget, vinde kampe, som en dag vågner op og har ”mistet sig selv” i gamet.
Og jeg ser medarbejdere, der gennem alt for lang tid har overhørt kroppens signaler. Fordi jagten på ros, anerkendelse og en ”bedre” titel har været styrende – for det ansvar, den mængde opgaver, som den enkelte har taget på sig. Og styrende for arbejdstid og -vaner.
Jeg ser også selvstændige, der er trætte, flade, ude af balance fysisk og mentalt. Hvor det at høste kundernes positive feed-back og flere penge på kontoen er blevet et brændstof og pejlemærke i det daglige virke. Snarere end fokus på egen arbejds- og livsglæde.
Det indre kompas
Tiden er inde til at finde sit indre kompas og navigere efter det, så ethvert valg og enhver handling ikke længere er drevet af et ønske om få anerkendelse ude fra. ”Blot” for at få følelsen af at være en succes, være stærk nok, dygtig nok, god nok.
Tiden er inde til at leve sit ”autentiske jeg”, når mennesker sætter sig i stolen overfor mig. Det bliver vigtigt for dem at forstå, at jagten på ydre anerkendelse er ”farligt brændstof”. Hvis altså dét er det eneste, der styrer egne valg og handlinger.
Intet er dog sort eller hvidt. Alle kan nyde godt af andres anerkendelse i ny og næ. Og så længe at ens gøren og laden, ærligt, er baseret på værdier, lyst, ressourcer, og dét bidrager til balance og livsglæde, kan det blot være et ekstra krydderi, at nogen kaster lidt anerkendelse efter én.
Har du levet for ydre anerkendelse?
Føler du dig stresset eller ude af balance. Frygter du fejltrin og fiasko. Er din identitet blevet dét, du præsterer og gør. Frygter du ikke at kunne leve op. Og er du drevet af at få andres anerkendelse, uden skelen til dit eget velbefindende?
Ræk gerne ud, når du har behov for at ryste jagten efter ydre anerkendelse af dig. Læs mere her
I et coachingforløb kan vi sætte lup på dine sande værdier – dine styrker – din identitet. Du får redskaber til at navigere i en hverdag, hvor din drivkraft er at være den, DU er. Og gøre dét, du finder glæde i. Som menneske …