”Skulle jeg lige tage et spring fra 5 meteren”?
Mens jeg langsomt bevægede mig hen imod stigerne, op til henholdsvis 3 meter vippen og tårnet på 5 meter, var jeg tilskuer til mine egne tanker. Jeg kunne mærke, at der var en spænding og en høj energi i kroppen, puls og hjerterytme var en anelse hurtigere end før jeg besluttede mig for at udfordre mig selv.
Langsomt bevægede jeg mig op, trin for trin, mens familien så til. De råbte op, at jeg da også bare kunne hoppe fra 3 meter vippen. Men næh nej! Basta bum…
Jeg ville helt til tops og ned – ved at springe ud.
Da jeg kom op på platformen og kiggede ud, var der godt nok langt ned. Jeg gik lidt frem og tilbage. Familien råbte igen op til mig, at jeg bare kunne gå tilbage til 3 meteren.
Jeg forestillede mig, at jeg ikke kunne sige nej til udfordringen. Jeg var ombord på et skib, og det var nødvendigt at springe ud.
Med en knips i fingrene var jeg mentalt tilbage til min tid som konkurrencesvømmer. Hvis jeg var nervøs, når jeg stod ved startskamlen, tog jeg udfordringen op ved at sige til mig selv: ”Jeg kan, jeg vil, jeg skal, jeg må”… Og så var jeg klar til at sætte af og give den max gas.
Selvom den lille peptalk er godt 30 år gammel, så virker den stadig.
I 5 meter tårnet hilste jeg mine kropsreaktioner velkomne, satte fokus på ”Jeg kan godt” – og på et splitsekund var jeg ude på kanten – ude over kanten – plask – i vandet var jeg – woooooooohoooh! Fedt. Fedt. Fedt!
I praksis møder jeg hver dag børn, unge, voksne, der står over for en udfordring. Nogle tager udfordringen op. Andre undgår at kaste sig ud i den… Enten fordi kroppens reaktioner føles ubehagelige. Eller fordi de (bevidst/ubevidst) evaluerer i situationen, at udfordringen overstiger, deres evner/kompetencer/ressourcer.
I nogle situationer er det ligegyldigt at vige uden om. Fx kan man godt leve en godt liv uden at springe fra 5 meteren. I andre situationer er det uhensigtsmæssigt at gå en stor bue uden om sine udfordringer, fordi hverdagen og livet kan blive mere besværligt, for en selv og måske også for ens nærmeste.
Hvad gør du, når du står overfor en udfordring?
Springer du ud i den eller laver du en undgåelsesmanøvre? Får tankerne/kropsreaktionerne lov at diktere?
1. Prøv at lægge mærke til, om der er ting, du ønsker, du bare gjorde, men du undgår i hverdagen
2. Læg mærke til hvilke tanker, du har omring det, som gør, at du ikke springer ud i det (jeg kan ikke – jeg har ikke ressourcerne – jeg bliver bare nervøs ect.).
3. Læg mærke til hvilken betydning du giver det, at din krop reagerer helt naturligt på en udfordring, der kræver lidt mere end hverdagens almindelige rutiner.
– Tænker du: ”Jeg er spændt og fuld af energi til at klare det” eller
– Tænker du: ”Det er ubehageligt, at mit hjerte slår hurtigt, jeg er meget nervøs, jeg må hellere lade være”
Næste gang du står overfor en udfordring, så kan du hjælpe dig selv ved at være opmærksom på at:
1. Det er naturligt, at kroppen reagerer og bruger mere energi, når du kaster dig ud i en udfordring
2. Det gør en forskel, når du fremhæver de egenskaber og styrker, du har.
Spørg fx dig selv: ”Hvilken styrker kunne jeg bruge i situationen”. Hvilket kan være alt fra mod, tillid til kreativitet og nysgerrighed.
3. Det kan have betydning at minde dig selv om, at du før har overvundet udfordringer.
Go’ fornøjelse med at tage dine udfordringer op.
Hvad skal være DIT næste “spring” …?