Første gang jeg talte med Britt, tegnede hun et billede af en kvinde, der i lange periode af sit snart 60-årige liv havde ”lidt af” tankemylder, panikangst og stress. Det gjorde det svært for hende – periodevis – at få hverdagen til at fungere optimalt. Og nu sad hun i saksen igen …
Da Britt tog kontakt, var hun fyldt op, og bægret var ved at flyde over. Hun havde allerede sygemeldt sig på sit job – eller det vil sige taget feriedage i brug – for at komme til hægterne. Hun måtte dog hurtigt sande, at det ikke hjalp synderligt at hive stikket og holde fri. For tankemylderet fik så bare frit lejde til at køre derudaf – både i dagtimerne og om natten.
I samråd fik Britt skræddersyet et forløb, der var målrettet de konkrete ting, hun havde brug for hjælp til. Alle 7 samtaler foregik på telefon, så hun kunne sidde hjemme hos sig selv, i ro og mag.
I hovedoverskrifter satte vi lup på redskaber til at:
- Stikke en kæp i hjulet på hendes tankemylder
- Give mindst mulig opmærksomhed til alverdens bekymringer, der skabte hendes panikangst og stress
- Løse hendes egne problemer (og lade det være, hun ikke have indflydelse på)
- Være til stede i nuet
- Skabe mere plads til sig selv
- Stå ved sig selv
Som snart 60-årig var Britt i en ny fase. Derfor var det også vigtigt at se på livet fra nye perspektiver og få klarhed over nuværende værdier – på jobbet og i livet generelt. Samt at gøre op med ”outdatede” leveregler, der spændte ben for hendes velvære og trivsel.
Midtvejs i forløbet mærkede Britt, at overskuddet var vendt tilbage. Hun tog på job igen med nye redskaber og strategier i rygsækken, og øvede sig løbende i at stå ved sig selv.
Britt kom til den konklusion, at ”livet jo går og op ned”, og at hun nu har redskaber, hun kan tage frem, når der opstår svære situationer i fremtiden.
Beretningen handler om Britt på 59 år.
Hun gik i individuelt coachingforløb hos Coachingzonen i 2021/2022.
Britt havde i alt 7 samtaler på telefon.