+45 6186 8611 hh@coachingzonen.com

En af mine kunder er lige returneret fra syden. Solbrun det er ganske vist. Og med en bagage, der tynger på flere planer.

Tung bagage
Tankerne kredser kun om alt det, der ikke gik godt på hans ferie. Forventninger, der aldrig blev indfriet, fylder. Frygten for, at næste ferie heller ikke bliver perfekt, smerter voldsomt. Og sletter nærmest med et snuptag alle de små glimt af nærvær, glæde og frihed, som han også oplevede på sommerferien.

Hverdagen er sat på pause for en stund, og formålet med sommerferien i syden er at tanke op, få gode oplevelser og slappe af.

Efter endt ferie kommer kunden til mig. Han har det rigtigt skidt. Han synes, at han har spildt sin ferie – og at det, han har med tilbage i sin rygsæk, er tristhed og ulyst til at tage på ferie igen.

Skab din egen guide
I min blog på Levlykkeligt får du værktøjer til at afdække hvilke værdier, du ønsker skal være opfyldt for at få den bedst mulige ferie – og komme hjem afslappet, tanket op og med letvægtsbagage….

Go’ ferie.