Skru op for dagslys og ned for tempo. Overgangsfasen fra sommer til efterår kalder på indsigt, temposkift og vaner, der matcher den naturlige døgnrytme.
Kender du det, at vækkeuret ringer, og alligevel føles kroppen tung? Selvom du har sovet i syv-otte timer under den varme dyne, er det indre batteri helt i bund. Der er absolut intet i vejen med dig eller din krop. Den reagerer bare på årstiden. Den gør præcis dét, den er skabt til.
Den biologiske omstilling
Når efteråret starter, gennemgår vi en biologisk omstilling, fordi mængden af naturligt dagslys falder drastisk. Vores krop aflæser lyset som biologisk information.
Når mørket overtager, skruer hjernen op for søvnhormonet melatonin. Da morgenerne er mørke, stopper produktionen ikke effektivt, og det kan gøre dig tung og morgentræt. Samtidig falder niveauet af serotonin, hvilket forklarer efterårsblues og trang til at booste energien med sukker o.lign.
Kulden får også blodkarrene til at trække sig sammen for at holde på varmen. Det mindsker blodgennemstrømningen og gør dig fysisk stiv i nakke og skuldre, alt imens dine d-vitamin-depoter langsomt tømmes.
Den mørke tid er lig med restitution
For vores forfædre var efteråret en livsvigtig tid til at spare på energien og gå i en form for naturlig hule- og hviletilstand for at overleve vinteren. Dengang var arbejdsdagen styret af solen, og den mørke tid bød på måneders restitution. Det er svært at matche vores forfædres døgnrytme i dag.
Udfordringer i den moderne tidsalder
Den moderne tidsalder med industrialisering, digitalisering og konstante krav om effektivisering stiller enorme krav til os mennesker. Vi bliver unaturligt vækket af alarmer, sidder indendørs i klasselokalet eller på kontoret længe efter mørkets frembrud og fortsætter ud i aftenen med tændte lyspærer, tv og arbejde på skærme. Det udfordrer vores urgamle biologi.
Løsningen er ikke at kæmpe imod, men at acceptere, at vi er designet til at følge naturens cyklus.
At forstå lysets betydning
Din hjerne har brug for klare kontraster. Mellem lys og mørke. Mellem aktivitet og hvile. Selv en overskyet efterårsdag giver dig lys. Bliver du derimod indendørs hele dagen i klasselokalet eller på kontoret, får du langt mindre lys. Og hjernen får dermed svært ved at kende forskel på dag og aften. Hvis du derimod får skarpt lys ind fra din telefon eller andre skærme om aftenen, bliver hjernen snydt til at tro, at det endnu er dag.
Dét kan forskyde din krops helt naturlige rytme på den måde, at du får svært ved at falde i søvn, og samtidig spænder det ben for dit ”Cortisol Awakening Response”, som er dét, der skal kick-starte din dag.
Skru op for dagslys og ned for tempo, helt naturligt
Mine 4 råd til omstillingen. Her er hvad du selv kan gøre:
- Gå en tur udenfor om morgenen. Selv på en gråvejrsdag, eller når det regner, får du noget ud af det. Lyset udenfor stopper din melatonin-produktion, og i stedet ”vækkes” dit kortisol, så du har energi til at gå i gang med dagens opgaver.
- Skru ned for lyset om aftenen for at ”beskytte” melatoninen. Dæmp både loftslyset og undlad at kigge på skærme den sidste time før din sengetid.
- Hold dig varm, så du ikke spænder op. Du kan faktisk også overveje at lave strækøvelser om morgenen.
- Acceptér at gå ned i gear. Det er naturligt at have brug for mere ro, hvile og søvn. Det er ren kroppens naturlige instinkt.
Overgangen til den mørke tid kan være svær, og hvis du i forvejen føler dig presset, kan skiftet føles ekstra tungt.
Som stresscoach er jeg her for at hjælpe dig med at skabe en hverdag, der går i takt med din naturlige døgnrytme og det, vi biologisk set er designet til – til inspiration, læs her